Til alle aktive svømmere i Aalborg Svømmeklubs konkurrenceafdeling, sæson 2023-24
I lighed med tidligere sæsoner har Aalborg Svømmeklub vedtaget et sæt regler for klubbens aktive. Regelsættet kan også findes på hjemmesiden:Klik her for at downloade regelsæt
I forhold til tidligere år er der tilføjet et punkt om fotos og streaming samt en passus om sponsorpolitik.
For at deltage i Aalborg Svømmeklubs aktiviteter skal hver enkelt svømmer acceptere regelsættet. I sæson 2023-24 gør man dette elektronisk ved at tilmelde sig via klubmodul på samme måde, som når man tilmelder sig stævner.
Reglerne gælder deltagelse i alle arrangementer, herunder også arrangementer, hvor AS-deltageren er repræsentant for bl.a. Aalborg by samt de organisationer, som Aalborg Svømmeklub er medlem af.
mvh
Sebastian Frische
Svømmeleder
-
REGLER FOR DELTAGELSE
I ARRANGEMENTER I AALBORG SVØMMEKLUBS REGI
Aalborg Svømmeklub har vedtaget følgende regler for klubbens aktive. Reglerne gælder under træning og ved deltagelse i alle arrangementer, herunder også arrangementer hvor AS-deltageren er repræsentant for bl.a. Aalborg by samt de organisationer, som Aalborg Svømmeklub er medlem af.
- Træneren/holdlederen er den øverste leder under et arrangement, og dennes anvisninger og beslutninger skal altid følges.
- Det er forbudt at ryge, indtage alkohol og stimulerende stoffer under alle arrangementer, fra arrangementsstart til arrangements slut. Dette er samtidig gældende på de daglige træningssteder og i disses nære omgivelser.
- Mobning/krænkelse i enhver form, samt indvielsesritualer, der tenderer voldelig adfærd eller psykisk belastning, er forbudt.
- Den aktive accepterer og overholder de regler for fotos, streaming m.v, der er gældende ved arrangementet.
- Den aktive accepterer og overholder AS sponsorpolitik.
- Såfremt klubben har udleveret tøj og andet udstyr skal det benyttes, når den aktive repræsenterer klubben til stævne og aktiviteter.
- Overtrædelse af disse regler kan medføre hjemsendelse, karantæne eller udelukkelse fra Aalborg Svømmeklub. Træner/holdleder træffer afgørelsen om midlertidig udelukkelse og afgør ved arrangementer udenfor Aalborg/i udlandet, om den aktive skal forlade træningen/arrangementet og hjemsendes, hvilket altid sker for den aktives/den aktives forældres regning.
- Den aktive/den aktives forældre (u. 18 år) modtager efterfølgende en skriftlig information af pågældende træner/holdleder, med kopi til svømmeudvalg/forretningsudvalg. Forretningsudvalget tager efterfølgende stilling til sanktionsgraden overfor den aktive.
- Ved karantæne i mere end 1 (én) måned eller ved udelukkelse fra klubben, vil sanktionen være et bestyrelsesanliggende. Den aktive/den aktives forældre får hurtigst muligt en skriftlig information.
Herudover er DIF ´s dopingregler, FINA ´s ”Doping Control Rules” og Aalborg Svømmeklubs vedtægter til enhver tid gældende.
-